Landskabet var før 1600 tallet med til at skabe dybde i billedet og ikke meget andet. Kirkens syntes at naturen var vild og utæmmet hvilket var modsat hvad det religiøse menneske var. Da indbyggerne i Holland begyndte at bestille malerier hyppigere end kirken og da nationalromantikken i Tyskland opstod og spredte sig, begyndte der at komme flere malerier med landsskabet som andet en bare et virkemiddel, men som selve motivet. At landskabet kunne genopfindes til virkeligheden var en af de grunde man fandt landskabet attraktivt.  På maleriet Vandringsmanden af Casper David Friedrich kan man se hvordan landskabet får mennesket i fokus og hvordan man reflektere over den måde mennesket er splittet over det guddommelige og det naturlige. Casper David Friedrich var sammen med J. M. W. Turner en af de store malere fra romantikken. Forskellen mellem dem var, at Williams senere malerier søgte det mere abstrakte hvor vandet og lyset og deres sammensmeltning spiller en væsentlig rolle. Man malte under romantikken i Danmark den smukke del af Danmark for at ”booste” nationalstoltheden og efter krigen i 1864 at få folket til fortsat at være stolte over det land de levede i.

(Kort analyse af et billede fra romantikken)

         Forgrunden er jordting/buskads og stykke strand hvor der er mennesker og vand, mellemgrunden er skrænten og baggrunden er himlen og det stykke land der ses langt borte

         Lundbye har brugt repoussoir ved hjælp af det lille stykke skyggebelagte buskads i nederste højre hjørne, lineære gradienter hvor træerne bliver mindre og optiske gradienter ved den lidt gullige skrænt kontra blå himmel